Case: Hjemmeside, grafisk profil
Heksekosten i Silkeborg er ikke en hvilken som helst butik. Det er en økologisk og nu til dags sjælden købmandsbutik, hvor der stadig afvejes og kommes i poser, krukker og glas. Fra gulv til loft frister alt fra linser, gryn og garn til skind, keramik og hudpleje. Og bag butikken finder man i øvrigt den lækreste, økologiske café med tagterrasse og gårdhave. En sådan butik kan selvfølgelig ikke sættes ind i en standardskabelon.
Selvom butikken føles som en tidslomme, så var hjemmesiden fra 1995 alligevel en smule forældet. Vi har skabt en ny, men har bevaret butikkens charme online ved at digitalisere det indbydende mylder af muligheder i respekt for Heksekostens sjæl. Med afsæt i farverne fra butikken, stemningen og de mange særegne produkter, emmer den nye side af Heksekostens unikke kendetegn. Man mangler faktisk kun duftene fra butikken og caféen.